Aktiviteter

Lokalproduceret vedvarende energi til Vedvarende energi – produceret lokalt

Lokalproduceret vedvarende energi

Som energifællesskab er vores primære opgave at etablere, levere og dele grøn og lokal strøm. Men vi arbejder også i en bredere forstand på at udbrede kendskabet til vedvarende energi og hvordan vi som borgere kan involvere os i den grønne omstilling. 

Derfor har Skårups Bæredygtige Energifællesskab gang i en række aktiviteter:

Ladestander Skårups Bæredygtige Enrgiselskab

Ladestander

I august 2024 etablerede vi en 50 kW ladestander ved Skårup Kultur- og Idrætscenter, finansieret gennem Svendborg Kommunes Grønne Pulje. Ladestanderen er tilgængelig for alle og giver både lokale og besøgende mulighed for at lade deres elbiler hurtigt. Udover at fremme brugen af grøn energi, bidrager ladestanderen også til indtægterne for energifællesskabet, som støtter vores bæredygtige initiativer.
Solceller Skårups Bæredygtige Energifællesskab

Solceller

Skårup Kultur- og Idrætscenter har installeret solceller på taget, og den overskydende strøm fra anlægget vil blive delt i energifællesskabet. Vi har sikret finansiering til opsætning af yderligere solcelleanlæg i Skårup og er i øjeblikket på udkig efter et egnet tag til installation. Strømmen fra disse solceller vil blive aftaget af andelshaverne i energifællesskabet.

Vindmøller

Vi undersøger i øjeblikket muligheden for at sælge strøm fra vindmøllerne ved Klingstrup Gods til andelshaverne i energifællesskabet. Dette vil være med til at diversificere vores energikilder og sikre en mere stabil og bæredygtig energiforsyning. Ved at kombinere solcelle- og vindmøllestrøm kan energifællesskabet tilbyde en robust og grønnere løsning til andelshaverne.

Infocenter

Vi er i gang med at etablere et informationscenter om SBE i Skårup Kultur- og Idrætscenter. Her vil besøgende kunne få indsigt i SBE’s aktiviteter og lære om vores bidrag til den grønne omstilling. Informationscentret vil også vise realtidsdata om den strøm, energifællesskabet producerer og forbruger, og give et konkret billede af vores arbejde med vedvarende energi.

Forskning

Vi er åbne for samarbejde med forskere og studerende, der har interesse i en borgerdrevet grøn omstilling. Vi har løbende samarbejde og dialog med forskere og studerende fra RUC, KU, DTU og andre institutioner. Vi er også åbne for at drøfte vores arbejde og erfaringer med andre interesserede, og du er velkommen til at kontakte os for yderligere information.

kom og vær med

Vi styrker det lokale fællesskab

Bliv andelshaver i dag og få muligheden for både at opnå personlige fordele og bidrage positivt til miljøet. Som andelshaver får du indflydelse på beslutningstagning og støtter samtidig bæredygtige initiativer.