Aktiviteter

Vedvarende energi – produceret lokalt

Lokalproduceret vedvarende energi

Som energifællesskab er vores primære opgave at etablere, levere og dele grøn og lokal strøm.

Men vi arbejder også i en bredere forstand på at udbrede kendskabet til vedvarende energi og hvordan vi som borgere kan involvere os i den grønne omstilling. 

Derfor har Skårups Bæredygtige Energifællesskab gang i en række aktiviteter:

Ladestander Skårups Bæredygtige Enrgiselskab

Ladestander

I august 2024 etablerede vi en 50 kW ladestander ved Skårup Kultur- og Idrætscenter, finansieret gennem Svendborg Kommunes Grønne Pulje. Ladestanderen er tilgængelig for alle og giver både lokale og besøgende mulighed for at lade deres elbiler hurtigt. Udover at fremme brugen af grøn energi, bidrager ladestanderen også til indtægterne for energifællesskabet.
Solceller Skårups Bæredygtige Energifællesskab

Solceller

Skårup Kultur- og Idrætscenter (SKI) har installeret solceller på taget, og den overskydende strøm fra anlægget vil blive delt i energifællesskabet. Energifællesskabet har derudover opsat sit eget solcelle anlæg på taget af SKI i september 2025, som producerer strøm direkte til andelshaverne.

Vindmøller

En stor del af strømmen til andelshaverne i SBE produceres af vindmøllerne ved Klingstrup Gods. Ved at kombinere solcelle- og vindmøllestrøm kan energifællesskabet dække en større del af andelshavernes elforbrug.

Infocenter

Vi har etableret et lille informationscenter om SBE i Skårup Kultur- og Idrætscenter. Her kan besøgende få indsigt i SBE’s aktiviteter og hvorfor det er en god ide at blive andelshaver. Vi arbejder på at informationscentret kan vise realtidsdata om den strøm, energifællesskabet producerer og forbruger.

Forskning

Vi er åbne for samarbejde med forskere og studerende, der har interesse i en borgerdrevet grøn omstilling. Vi er også åbne for at drøfte vores arbejde og erfaringer med andre interesserede, og du er velkommen til at kontakte os.

kom og vær med

Vi styrker det lokale fællesskab

Du kan til enhver tid tilmelde dig som andelshaver her på siden.

Som andelshaver får du indflydelse på energifællesskabet og støtter samtidig en bæredygtige udvikling i Skårup. 

Tilmeld dig SBEs nyhedsbrev

Skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev, så vil du løbende blive orienteret om hvad der sker i SBE.

Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev