Karl Magnus Bidstrup

Karl Magnus har boet i lokalområdet i 15 år, og de seneste fem år sammen med sine to teenagere i huset på Nyborgvej. Med engagement i lokalpolitik fylder det lokale fællesskab meget for 43-årige Karl Magnus, og han var derfor også hurtig til at skrive sig op som en af de første andelshavere. “Jeg håber, at alle i Skårup ønsker at være med i Skårup Bæredygtige Energifællesskab, da det er en nem måde at bakke op om vores lokalsamfund.”

Økonomien spiller ikke den væsentligste rolle for Karl Magnus, og han forventer da heller ikke, at elregningen nødvendigvis bliver billigere, når den begynder at komme fra SBE. Til gengæld forventer han en langt større gennemsigtighed, og han ser frem til, hvordan et eventuelt overskud kan blive lokalt og komme til glæde for Skårup og lokalområdet.  

 

Jeg betragter opbyggelsen af Skårup Bæredygtige Energifællesskab som dengang med andelsbevægelsen, hvor vi går sammen, deler overskud og laver investeringerne sammen.

kom og vær med

Vi tænker bæredygtigt

Bliv andelshaver i dag og oplev, hvordan du både kan få personlige fordele og samtidig gøre en positiv forskel for miljøet. Som andelshaver får du ikke kun indflydelse på beslutningerne, men du er også med til at støtte bæredygtige initiativer.